Hvorfor skal jeg blive muslim?

I begyndelsen skabte Gud himlene og jorden i fuldkommen skønhed og pragt, med deres planter, dyr og fisk i havene. Derefter skabte Gud mennesket (Adam, et menneske) og gav ham herredømme over alle skabninger og gjorde for ham en have til at arbejde i den og vogte den. Og Gud fandt, at manden havde brug for en kvinde til at hjælpe ham. Så Gud sagde “ Det er ikke godt, at Adam er alene; jeg vil gøre for ham en hjælper, der passer til ham, og Gud skabte hende (Eva) og bragte hende til Adam. Herren Gud befalede Adam og hans hustru ikke at spise af træet til kundskab om godt og ondt, for hvis de spiste af det, ville de visselig dø. Og Adam og Eva levede i den højeste lykke i haven, indtil de brød Guds befaling og spiste af træet ved Satans forførelse; han blev fordærvet og kom under dødens herredømme, mistede sit herredømme over skabningerne og blev fordrevet fra haven. Men Guds kærlige hjerte ville menneskets (det menneskelige væsens) frelse fra tilstanden af fordærv og død ved at føre ham tilbage til sig i en bedre tilstand end før, så han ordnede for ham en vej til frelse og genoprettede hans menneskelighed; og dette er det højeste formål med religionen.

1- Menneskets evige skæbne:
Det er berettet i Sahih Muslim (71/2816) fra Aisha, Profetens hustru, at hun plejede at sige: Guds Sendebud, fred være med ham, sagde: “Vær retsindige og mådeholdne og glæd jer, for ingen vil gå ind i Paradis på grund af sine gerninger. De sagde: “Selv ikke du, o Guds Sendebud?” Han sagde, “Selv ikke jeg, medmindre Gud indhyller mig i Sin barmhjertighed.” Og vid, at de handlinger, Gud elsker mest, er dem, der er mest vedvarende, selv om de er få.”

Og hvad der også bekræfter rigtigheden af denne hadith, er det, der kom i Sura Maryam 19:71 “Der er ingen af jer, uden at han skal passere over den; dette er hos din Herre en beslutning, der må opfyldes. 72 Derefter vil Vi frelse dem, der var gudfrygtige, og lade de uretfærdige blive deri, knælende.” Hvad er da nytten af islam, hvis det ikke giver et menneske fred og glæde i hjerte og ånd og vished om hans evige fremtid? Og bekræfter kristendommen for et menneske hans evige skæbne hos Gud? Ja, som vil blive forklaret i detaljer i en af de følgende artikler.

2- Ægteskabets lov:
Gud er den, der fastsatte ægteskabets lov og den første til at fuldkomme den: kun én hustru, og hun skal være i stand til at hjælpe sin mand i alle livets omstændigheder og være på hans intellektuelle niveau (hans modstykke), i stand til at forstå ham.” Alle Guds profeter og sendebud fra Adam til nu anvendte denne lov og ingen skilsmisse undtagen i tilfælde af ægteskabsbrud alene.

Men Profeten, fred være med ham, giftede sig med et barn på 9 år, mens han var 53 år, og det er naturligt, at dette barn ville være ude af stand til at forstå en mand som sin far og ville være i behov af en, der kunne hjælpe hende, og han giftede sig med sin adoptivsøn Zayds hustru efter hendes skilsmisse fra ham, og også 9 andre hustruer og to konkubiner, og enhver kvinde, der tilbød sig til Profeten, hvis Profeten ønskede at gifte sig med hende. Dette er en udtrykkelig overtrædelse af Guds lov. Og det bitreste af alt er, at hvis en hustru bliver skilt 3 gange, må hun ikke vende tilbage som hustru til sin første mand, medmindre hun gifter sig med en anden person, og efter at være blevet skilt fra ham kan hun vende tilbage til sin første mand, og dette er imod Guds lov i Toraen og Evangeliet for denne handling anses for en vederstyggelighed og en ondskab, der også besmitter landet.

3- Princippet for omgang med dæmoner:
Satan er Guds første fjende, og han beskrives som den morder, løgner, bedrager, anklager, frister, Satan (der fortvivler over Guds barmhjertighed), Djævelen (den trodsige oprører), denne verdens hersker og han viser sig som en lysets engel og hans ende er i Helvede, den evige ild, og han vil blive pint i evigheders evighed. Og Gud forbød jøder og kristne at have noget som helst med ham at gøre. Og Gud befalede sine efterfølgere at stå ham imod, som det siges i Efeserbrevet 6:11: Iklæd jer hele Guds rustning, for at I kan være i stand til at stå imod anslagene fra Djævelen. For vores kamp er ikke mod blod og kød, men mod myndighederne, mod autoriteterne, mod verdensherskerne i dette mørkes tidsalder, mod de åndelige kræfter af ondskab i himmelrummet.

Hvad angår i islam finder vi, at der er en hel sura i Koranen, Sura al‑Jinn (72), og også at Profeten, fred være med ham, havde omgang med djinnerne, som i hadithen hos Imam Ahmad i "al‑Musnad" (6/ 332‑334), hvor det fremgår, at ‘Abd Allah ibn Mas‘ud og Alqama bekræfter, at Profeten tilbragte en nat sammen med djinnerne i området al‑Jahun og en anden nat i Hulen Hara. Også vidnesbyrdet fra fru Aisha, må Gud være tilfreds med hende: (Profeten, fred og velsignelser være med ham, var forhekset, indtil det blev indbildt ham, at han gjorde en ting, skønt han ikke havde gjort det.) Berettet af al‑Bukhari (3268) og Muslim (2189). Og Profeten praktiserede ruqyah, som det blev berettet fra Profetens hustru Aisha: Hun sagde: Når end Profeten, fred være med ham, var syg, plejede Gabriel, fred være med ham, at udføre ruqyah over ham og sige: I Guds navn udfører jeg ruqyah for dig fra enhver sygdom; må Han helbrede dig; fra misundernes onde, når han misunder, og fra ethvert ondt øjes onde. Og Profeten gjorde det samme for dem, der havde smerter. Dette er en klar overtrædelse af Guds befaling.